tirsdag, januar 27, 2009

Irritation

Trøjen fra drops kunne nemt være blevet færdig i går. Der manglede 3 cm på kraven da jeg løb tør for garn. Havde det på fornemmelsen allerede da jeg ved at strikke 1. ærme, at der ville komme til at mangle garn. MEN jeg havde jo købt det garn opskriften skrev og jeg har strikket ærmerne kortere, da jeg jo er en lille lavstammet gnom med korte arme *S*. Men alligevej mangler jeg garn til de sidste 3 cm krave og sammensyning. Vildt irriterende. Har kontaktet garnforretningen og mere garn i samme indfarvning (heldigvis var der mere på lager) er på vej med posten. Trøjen ligger i hvileposition her, og venter på at posten kommer forbi og jeg så lige får strikket 3 cm, syet sammen, uldvaske og en liggetørring på gulvvarmen....

Indtil da leger jeg lidt med nogen af mine sidste garnrester. Har ellers garn til et par trøjer med snoninger linet op, men der kom lige noget i vejen. Sad og bladrede i strikkebøger forleden aften, og så opstod et pludseligt behov. Karpen i Isagers bog "Japan strik" faldt jeg for 1. gang jeg så den og efter lidt roden og rumsteren i kurven med bomuldsrester, lidt udregning/omregning er der basis for en model Karpe i hvid/råhvid.Strikkefastheden passer perfekt og det føles rigtig fint. At det så ikke er så fedt at strikke i bomuld (den hvide tråd er ren bomuld - den råhvide ½ bomuld/½ acryl) er en anden sag. Men jeg kan mærke, at det her alligevej nemt kunne blive et rigtig hygge-strikketøj. Spændende om jeg nu overhovedet får de sidste 3 cm koksgrå krave strikket færdig.....




7 kommentarer:

  1. Dominostrik er hyggeligt. Det går så stærkt at strikke en firkant, at jeg har taget migselv i liiiige at skulle strikke den næste, og den næste og den næste....
    God fornøjelse :)

    SvarSlet
  2. Hej Pernille. (Har jeg "set" dig her før? Tror det ikke, så du skal være velkommen til min blog.) :-)

    Det er nemlig rigtig hyggeligt med dominostrik - jeg har dog aldrig før prøvet at strikke med 2 farver i dominostrik, men det går fint og gør det bestemt endnu sjovere liiiige, at skulle strikke lidt mere. :-)

    SvarSlet
  3. Anonym1:27 PM

    Selvfølgelig får du strikket de sidste 3 cm....den er jo koksgrå....;-))))))
    Karpen ser skøn ud...den skal jeg helt klart også lave en dag...må være skøn at valse rundt i en sommerdag. Og du har fat i noget....selvom vi mere har lyst til uld, så er det så småt tid til sommerstrik også....
    Knus,
    Britt

    SvarSlet
  4. Hej Britt. Den er nemlig koksgrå... :-)) Farven jeg aldrig bliver træt af! Jeg er kommet et godt stykke med de dersens firkanter på "Karpen". Den er simpelthen ikke til at slippe igen.

    SvarSlet
  5. Anonym8:51 AM

    Det ser ud til at være en rigtig lækker trøje den koksgrå fra drops. Jeg glæder mig til at se den færdig.

    SvarSlet
  6. Ja, jeg glæder mig også Pernille. :-)

    SvarSlet
  7. Goer dig selv en tjeneste og mens du venter paa garnet, saa sy de ender vaek du kan undvaere til sammensyning, saa er du den lille smule taettere paa det faerdige produkt. :)

    SvarSlet